Tag-arkiv: katterådgiver

Dine dyr i Ekstra Bladet

Hver lørdag vil du møde mig og Michelle Garnier (katterådgiver) i Ekstra Bladets trykte avis. Her får du spændende artikler omkring hundens og kattens adfærd, følelser og træning. Vi kører sammen Dyrebrevkassen, så har du et spørgsmål omkring din hunds- eller kats adfærd så tøv ikke med at skrive til os.

Ekstra Bladet starter ny dyrebrevkasse. I forbindelse med, at vi – Betina Sabinsky og Michelle Garnier – skal skrive om hunde og katte til Ekstra Bladets nye lørdagsmagasin, vil redaktionen bag gerne modtage gode spørgsmål om hunde eller kattes adfærd. Har du et spørgsmål om din hund eller kat, som du tror, at andre også kan få glæde af at kende svaret på, så send det til dyrebrevkassen@eb.dk.

Skærmbillede 2015-01-30 kl. 14.12.45

 

Fik jeg lige sagt at vi er MEGA stolte over denne nye tjans :)))

hund og kat sammen

Har du hund og kat sammen? Har du problemerstillinger/frustrationer i din hverdag som du gerne vil have løst omkring det at have hund og kat sammen?

DogWise (Betina Sabinsky og Kattefeen (Michelle Garnier) har slået sig sammen omkring problematikken hund/kat i hverdagen, og holder foredrag d. 22 november (Greve Borgerhus) i “4 trin til en problemfri hverdag med hund og kat sammen”.

I den forbindelse søger vi cases i forskellige problemstillinger som er til stor frustration/bekymring i hverdagen (hunden jagter katten, katten holder sig væk, katten “tæsker” hunden m.m.).

Vi søger 3 familier der vil være villige til at være en del af et projekt som fra start til slut vil blive fremvist som cases under foredraget. De 3 heldige som bliver udtaget, vil få hele forløbet med tilrettelagt program ganske gratis  (kørsel undtaget).

Betingelsen for deltagelse er dog at I følger det program vi tilrettelægger med ændringer samt træning i hverdagen.

Vi glæder os til at høre fra dig 🙂

Kontakt DogWise/Kattefeen på tlf. eller mail:

DogWise 60173717 dogwise@dogwise.dk / www.dogwise.dk

Kattefeen 28 73 14 36  micga@mail.dk /  www.mgarnier.wordpress.com

Har du læst om kattefeen?

Michelle Garnier

Har du læst om kattefeen Michelle Garnier?

Hun er katterådgiver, katteadfærdsspecialist eller kattepsykolog, der hjælper dig hvis du har spørgsmål eller problemer med din kats adfærd. Hun holder også foredrag og samarbejder med en del dyrlæger i københavnsområdet.

Michelle og jeg arbejdede sammen omkring casting, træning af Main Coon kat (Rain Man) til tv-serien Lykke. Vi havde også 3 andre Main Coon katte fra samme opdrættere (Pia Beier) med som baggårdskatte i samme serie. Det var et utroligt godt samarbejde og Michelle er en dygtig pige med stor erfaring og viden omkring katte. Se hendes hjemmeside http://mgarnier.wordpress.com/

 

 

 

Rain Man som vi trænede til serien Lykke er en 11 mdr. gammel Main Coon fra opdrætter Pia Beier. Hendes hjemmeside er http://www.misbcat.dk/

Rain Man var fantastisk at arbejde med, han faldt hurtigt til ro i nye miljøer, var nysgerrig og aldrig bange, hele filmholdets og skuespillernes kæledægge. Jeg håber, jeg kommer til at arbejde med ham igen til andre roller.

Rain Main kunne håndteres i alle forskellige miljøer som han blev udsat for, han var interesseret i træningen i den tid han kunne holde koncentrationen. Alle træningssekvenser var baseret på clickertræning – især øjenkontakt og target som grundfærdigheder. Ud fra disse grundfærdigheder kunne vi kæde det sammen til det instruktøren Kasper Gaardsøe ville have.

Så har du kat, så hold dig ikke tilbage. Katte KAN trænes, men husk det skal altid være med positiv forstærkning. Alle dyr skal trænes med positiv forstærkning, hvis ikke du kan det – så er der noget galt!

Det stiller nogle krav til dig som ejer når du vil træne din hund/kat. Få derfor hjælp og vejledning hos en professionel dyretræner.

god træning  :o)