Tag-arkiv: indendørs hundetræning

Hvad er en forstærker, forstærkning, positiv og negativ straf?

Mange er lidt i tvivl omkring betydningen af forstærkere, straf og forstærkninger – hvad er forskellen og hvordan bruges de? For at forstå forskellen bliver man nødt til at forstå de 4 konsekvenser i læringspsykologi.

En positiv forstærkning (+), er navnet på selve handlingen – at tilføre en positiv forstærker når en adfærd forekommer. En forstærker (belønningen), er den stimuli der udløser sandsynligheden for at adfærden vises igen. “Eks. du træner sit med din hund, når din hund sitter så belønner (forstærker) du adfærden med noget den har lyst til, dette øger sandsynligheden for at din hund sætter sig igen”

Positiv straf (+) også kaldt korrektion, er når man tilfører en stimuli (handling) som gør adfærden mindre sandsynlig, og derved reducerer man en uønsket adfærd. “Eks. du træner igen sit med din hund, din hund er ukoncentreret og snuser i græsset, du rykker i linen for at reducere den ukoncentrerede (uønskede) adfærd.

Negativ straf (-), er når en adfærd fører til at en stimuli (en positiv forstærker – belønning) tilbageholdes eller fjernes og derved bliver adfærden mindre sandsynlig.“Eks. du træner sit med din hund, men din hund dækker, du tilbageholder dine forstærkere/belønninger“.

Negativ forstærkning (-), er når en adfærd fører til en undslippelse eller undgåelse af en aversiv (noget ubehageligt) stimuli OG adfærden bliver mere sandsynlig. “Eks. du træner sit med din hund, din hund bliver stående og du presser den ned i bagdelen i en sit. Dvs. den bliver lettet når presset forsvinder og lærer at sitte ved at undgå det ubehagelige (dit pres)”.

Hvis man under træning benytter sig af en blanding af positiv forstærkning, negativ forstærkning/positiv straf. Her belønnes der med guffer/legetøj når hunden gør noget godt, og korrigeres (verbalt/fysisk) når hunden laver fejl. Såfremt man benytter sig af denne blanding, skal man være klar over at virkningen af belønningen bliver mindre. Hunden kan blive så optaget af at undgå/undslippe ubehag at den ikke arbejder så intenst (glæde) for belønningen mere.

I klikkertræning trænes der kun med positiv forstærkning og negativ straf. Dvs. at vi positivt forstærker (tilfører) individet når den ønskede adfærd udvises og tilbageholder/fjerner den positive forstærker (negativ straf) når individet udviser en uønsket adfærd. Her lærer din hund at tænke selv og søge den adfærd vi ønsker at forme. Din hund vil ikke hæmmes af at blive irettesat (positiv straf) verbalt eller fysisk, eller udføre en bestemt adfærd for at undgå noget ubehagligt (negativ forstærkning).

Vær med til at træne din hund med succes – til succes 🙂 Læs mere om klikkertræning her

 

Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes på anden vis uden forhåndstilladelse af forfatteren. Den er beskyttet af Lov om Ophavsret.
Du er dog velkommen at linke til artiklen.

Copyright DogWise v/Betina Sabinsky 2011


indendørs hundetræning

ingen kolde træningsdage mere

Så kan DogWise som noget helt nyt tilbyde indendørs hundetræning til oktober/november når vi starter ny sæson op igen. Ingen fingre der er frosset fast til klikkeren eller hunde (og ejere) der står og klaprer tænder, eller tæer med begyndende koldbrand. Nu træner vi indenfor i 16 gr. varme i en lagerhal – stadig på Greve Main…

Så er du en af dem som vælger hundetræning fra i vinterperioden, så er der INGEN undskyldning mere!!

De nye kurser er opdateret se på hjemmesiden

Tilmeld dig Nyheder på bloggen/hjemmesiden og få automatisk besked i din indbakke.

Dette er sidste chance i år for at deltage i DogWise hundetræning (alle hold med klikkertræning), næste sæson starter først op igen til februar/marts 2012.

Læs “Hvad er klikkertræning”