Tag-arkiv: hunden humper

Hunden humper ikke for at dominere

Alle har hørt det og  kender til denne myte. Denne myte er årsagen til så store misforståelser med vores hund, at den vil påvirke vores daglige håndtering og omgangstone

Myte 3
”Når din hund humper, gør den det for at dominere.” Alle hundeejere har hørt den påstand, som er årsagen til så store misforståelser af hunden, at den påvirker vores daglige håndtering og omgangstone.

Rigtig mange steder hvor vi færdes med vores hunde mødes vi med lige netop denne påstand! når din hund humper er det fordi den vil dominere, prøve grænser eller den er på vej til at tage magten fra dig! “Sæt grænser med det samme og vis at det er dig der bestemmer”, sådan lyder det råd vi får. Dette råd gør desværre at vi er med til at eskalere flere og mange unødvendige konflikter med vores hund i hverdagen.

Denne adfærd kick-startes som oftest i den sene hvalpe-periode samt i det tidlige unghunde-stadie. Her får hormonerne et ekstra skud og det påvirker selvfølgelig hele systemet på lige fod som hos vores børn i puberteten. Og her går det så for alvor galt! for ifølge alle de gængse råd skal vi nu sætte hårdt mod hårdt når hunden humper, stjæler ting, hopper op af middagsbordet når vi spiser, bider i linen på vores gåture eller i vores hænder, graver huller i haven eller løber efter børnene. En adfærd der er en helt naturlig del af en udvikling så kategoriseres hunden nu som et dominansfrådende monster der er i gang med en konspirationsteori mod hele familien og alle vejens hunde, parat til at overtage hele herligheden.
I stedet for at løse denne periode med sindsro og tålmodighed, forvandles den til daglige konfliktfyldte situationer som øger frustration og stress. Her starter nu en negativ domino-effekt. For de daglige konflikter bliver nu flere og flere, og dette styrker nu desværre vores tro i at hunden virkelig er ude på at udfordre os som universets herskere. Intet kunne være en større misforståelse! men vi bliver nu hårdere og mere afvisende i vores håndtering som i sidste ende vil lede til endnu mere frustration, usikkerhed og stress hos hunden. Hunden vil nu også forbinde bestemte situationer og dig med så store konflikter at styrken i adfærden vil stige markant.

Situationer som, en ekstra overvældende og hoppende hund når der kommer gæster, ekstra overgearethed efter leg med børnene eller andre hunde, hunden der gravere ekstra dybe huller i haven eller hunden der humper ekstra meget på alt og alle. Vi misforstår og fejltolker denne adfærd af ophobet stress til en dominansrelateret adfærd.

Det er ikke nødvendigvis puberteten som starter denne adfærd, der er mange flere årsager hvor frustration, usikkerhed og stress er involveret og som ligger til grund for hundens handlinger. Tankevækkende er det at, at hundens “hoppen op” adfærd hurtigt bliver et forsøg på at dæmpe en indre eller ydre stress situation, et ønske og behov hvor hunden prøver at bede om en mildere adfærd men får i stedet det modsatte.

FAKTA:
Årsager til din hunds stressede adfærd kan være: sygdgom og smerter, ubehandlet separationsangst, overstimulering, understimulering, forkert og hård håndtering, omsorgssvigt, mangel på søvn…

Ændringer i hverdagen:
Få justeringer i din hverdag igangsætter en positiv domino-effekt. Først og fremmest er det vigtigt at du forkaster dominansteorien og foretager en holdningsændring. Når du gør det er følgende ændringer rent faktisk meget nemme. Du ser nu din hund med helt andre øjne end det frådende dominansmonster. Dette vendepunkt ændrer dine hensigter og hele dit kropssprog og du får en oprigtig ærlighed i at hjælpe din hund. Dette ser og mærker din hund. På samme måde som hvis vi mennesker mærker det når vi modtager hjælp fra nogen som vil os det godt. Så bliver vi mere åbne, lydhøre og lader os inspirere. Det er ikke anderledes med hunde.

Tips til problemløsninger:
Kig nøgternt på din hunds dagligdag og list de vanskelige situationer op en for en.

Hverdagen:
Er hverdagen generelt meget travl?
travlhed, manglende ro og nærvær påvirker også din hund .
Får din hund den nødvendige søvn?
afhængig af alder, race og sygdomshistorie, skal din hund sove mellem 12-18 timer dagligt. Meget unge hvalpe helt op mod 20 timer dagligt.
Er jeres gåture lange og indeholder de meget aktivitet så som bolde- & pindekast?
meget lange gåture med for meget pinde og boldkast, løb eller cykelture øger stresshormoner i kroppen.
Får min hund mental stimulering i hverdagen?
stimulering af lugtesansen er med til at aktivere rolige hormonstoffer i kroppen.
Leger børnene for voldsomt med din hund?
en tilbagevendende voldsom leg øger din hunds generelle stressniveau omkring børnene.

Vanskelige situationer:
Humper børnene når de kommer ind i rummet
tag hunden stille og roligt væk fra børnene uden noget postyr, hold den hos dig indtil den er rolig. Lær børnene at lege anderledes med din hund i fremtiden. Lad børnene lave søgeøvelser i haven eller indenfor sammen med din hund. Det fremmer en rolig aktivitet omkring børnene.
Hopper op af middagsbordet når I spiser
Forebyg situationen ved at give din hund noget lækkert og tidskrævende at tygge på ca. 5-10 minutter inden adfærden viser sig. Gerne henne i kurven eller på tæppet så vænner den sig hurtigt til nye vaner ved middagstid.

Alle dine vaskelige situationer kan både løses og forebygges ved en positiv og konfliktfri håndtering der knytter positive bånd imellem os og samtidigt gøre det nemmere at se hinanden dybt i øjnene i mange år fremover ❤️