Tag-arkiv: dyrlæge

Av, sagde hunden…

Undersøgelser viser, at op imod 80 % af ændret adfærd hos hunde (dyr) er smerterelateret. I 1991 foretog Anders Hallgren (svensk hundepsykolog) en videnskabelig undersøgelse af sammenhængen mellem aggressivitet og rygproblemer. Undersøgelsen viste, at det er næsten ligeså almindeligt at hunde har problemer med ryggen, som mennesker. I samarbejde med kiropraktorer, fysioterapeuter  og dyrlæger undersøgte man 400 hunde i en normalpopulation. 63% af disse hunde havde en eller anden slags defekt i bevægeapparatet. Problemet udspringer ofte fra selve ryggen.

Undersøgelsen viste nærmere, at 91% af disse hunde enten trak i linen eller blev rykket tilbage i linen af deres ejere under daglige gåture eller til træning. Disse hunde havde stærke defekter i nakken. Resultatet af denne undersøgelse spredte sig i hele verden, og mange hundetrænere samt hundeklubber ændrede langsomt sine træningsmetoder verden over.

Læs tjeklisten ved adfærdsproblemer her

Hunde viser ikke altid smerter på samme måde som os mennesker. Derfor kan det være svært for os at se en direkte sammenhæng mellem smerter og adfærdsændringer. En gammel myte fortæller os at hunden har en højere smertetærskel, samt at de kan tåle meget mere smerte end os mennesker. Dette er ikke korrekt. Desværre har denne myte især, været årsag til mange nakkelidelser grundet ryk i linerne.

Der kan være mange årsager til smerter og ubalancer. Flere af vores hunde (racer) idag, er avlet således at de bliver født med defekter, sygdomme og lidelser der svækker vores hundes immunforsvar og overlevelsesevner. Det er vigtigt at vi er opmærksomme på dette når vi vælger racer og opdrættere.

Hvordan kan man observere sin hund for at se om der er problemer i eks. bevægeapparatet?

Ofte er det svært at lægge mærke til i hverdagen, især hvis hunden altid har haft nogle “sjove” bevægelser, eller altid gået på en bestemt måde. De fleste hunde fødes nemlig med skævheder i bevægeapparatet. Hvalpen ligesom spædbørn bliver presset og trykket ud i fødselsgangen, og derved kan kimen allerede lægges til en evt. skævhed.

Kig på din hund og hvordan den evt. logrer med halen. Logrer eller bevæger den halen mest til den ene side? Hvordan sidder din hund? sidder den ofte med vægten lænet mest til den ene af siderne, kan dette være et tegn på en ubalance. Hvordan ligger din hund? kan du ikke få den til at dække lige som i en “Løve stilling”? Hvordan går din hund? går den passgang (som en kamel)? eller i 2-spor?

Slikker din hund sig et bestemt sted på kroppen eller på poterne? har du haft den til dyrlægen og kan de ikke finde årsagen? Vil din hund ikke berøres bestemte steder på kroppen? Er din hund langsom med at rejse sig fra en hviletilstand? Har din hund nye eller gamle skader på halen? Er din hund “damp”? søger din hund konstant vilde lege, konflikter m.m? Hvad med ører, tænder, indre organer og kirtler?

Der ligger altid en fysisk eller psykisk årsag til grund for at hunden gør som den gør. Det er derfor altid tilrådeligt at lade sin hund undersøge for sygdomme og smerter, såfremt man oplever at hundens adfærd er “vanskelig” eller “sjov”.

Hvad kan man gøre for at mindske og forebygge ubalancer i eks. bevægeapparatet?

Hvis din hund trækker meget på gåturen, kan du med fordel bruge en sele til din hund. En sele er god at bruge under alle omstændigheder for forebyggelse, især til hvalpe og unghunde. Glatte underlag (gulv, is) er også en hyppig årsag til skader i bevægeapparatet. Glatte gulve kan nemt forebygges med tæpper eller skridsikre måtter der hvor hunden har sin vante gang.

Læs om mine hundes smerter og vores vej til øget velvære og livsglæde her

Observer altid din hund efter leg med andre hunde, eller ved fysisk motion. Ved anden krævende fysisk udfoldelse, (agility, træning, jagt m.m) er det vigtigt at “varme” op inden, samt at “skridte” (ligesom med en hest) af efterfølgende.

Vigtigst af alt, såfremt du har en fornemmelse at der er noget galt, så kontakt den rette dyrlæge, kiropraktor m.m. Tag tiden til at “lytte” til din hund, den fortæller dig nemlig sandheden omkring hvordan den har det.

Mangler du en god kiropraktor til din hund? Kig under links og se på Tove Due eller Lone F. Jørgensen hjemmesider.

Læs artiklen på ekstrabladet.dk her

Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes på anden vis uden forhåndstilladelse af forfatteren. Den er beskyttet af Lov om Ophavsret.
Du er dog velkommen at linke til artiklen.

Copyright DogWise v/Betina Sabinsky 2011

 

skal vi have hund?

de fleste mennesker med hang til hunde har på et eller andet tidspunkt i sit liv stillet lige det spørgsmål, og med god grund. For hvem vil ikke have en blød lille hvalp at kysse på. Den dejligste skønneste babyhvalp med øjne som får ens hjerte til at smelte. De søde kluntede bevægelser, og den evige logrende hale (hvis den har én) som bare kører rundt som en helikopter propel hver gang du taler venligt til den.

Der er dog nogle velovervejede tanker og spørgsmål man skal stille sig selv inden man beslutter sig endeligt.

At anskaffe sig et levende dyr er et stort ansvar, og som forpligter i hele dyrets levetid. Den gennemsnitlige levealder for en hund i dag anslås til ca. 13 år. Små hunderacer bliver som regel ældre end de større racer.

Hvis man er en familie med børn, bør den endelige beslutningen og det overordnede ansvar altid være forældrenes. Men et godt udgangspunkt er at hele familien er involveret og at alle har lyst til at deltage i projekt hund de næste mange år.

En huskeliste som er nyttig undervejs i overvejelserne og beslutningsprocessen

  • hvalp eller omplaceringshund?
    ønsker man en hund hvor man er med helt fra start, eller vil man give en omplaceringshund et nyt og kærligt hjem?

gør dig klart hvad dine/Jeres ønsker er og tag den tid det kræver med et nyt individ i familien. Mange mennesker ønsker ikke at starte forfra med en hvalp, men ønsker i stedet at give en unghund eller voksen hund en ny start i livet.

  • race eller blanding?
    skal det være en racehund? hvilken hund passer til familien aktivitetsniveau og evt. formål (jagt, hyrdning, brugshund m.m)?

når man vælger en hund er man nødt til at “kigge” under overfladen. Hvad er hunden avlet til og hvilke instinkter og egenskaber ligger til grund for dens adfærd. Mange hunde udvikler adfærdsproblemer i familier som ikke forstår hundens behov.

  • hvor kommer hvalpen fra?
  • fra hvilket miljø kommer hvalpen? har du set dens mor og evt. far?

Dette er en af de vigtigste punkter. Alt hvad der sker i den tid inden du får hvalpen hjem er det som er med til at tegne din hunds adfærd resten af livet. De vigtigste uger i hvalpens liv er de første 0-16 uger, de første 8 uger er udenfor vores indflydelse.

  • fysisk og mental stimulering?
    er du bevidst omkring hvad dit valg af hund kræver af dig dagligt i form af samvær og stimulering?

en hund har behov for balanceret fysisk og mental stimulering i forhold til dens alder og race. Såfremt at der er for lidt eller for meget kan det skabe alvorlige adfærdsproblemer som kan være til stor belastning i hverdagen.

  • tilvænning af andre dyr i hjemmet?
    har du andre dyr i hjemmet som det nye flokmedlem skal vænnes til og omvendt?

har du andre hunde er det hensigtsmæssigt at tænke på evt. aldersforskelle samt hvilket køn man vælger. Har man kat kan det være en god ide at tænke på hvilken race hund der passer bedst ind så at tilvænning går så gnidningsfrit som muligt.

  • de fysiske rammer?
    er der plads nok til et familiemedlem mere?

en hund har behov for plads omkring sig. Den vil som regel gerne være tæt med familiens medlemmer, men vil også gerne kunne trække sig væk i ny og næ. Er man mange i familien på meget lidt plads kan det skabe unødvendig stress og frustration.

  • hundens sprog?
    har du læst lidt omkring hundens sprog og signaler?

for at kommunikere og forstå hunden bedst, bliver man nødt til at læse og sætte sig ind  i hundens sprog. Hunden har nemlig et unikt konfliktløsende sprog – de dæmpende signaler. Der findes omkring 30 registrerede dæmpende signaler, læs den spændende artikel http://dog-wise.dk/?p=555 og forstå din hund bedre.

  • foder, dyrlæge og forsikring m.m.?
    har du tænkt over de omkostninger og uforudsete udgifter der følger med i at have hund?

at have et dyr kan blive en omkostelig affære. En hund skal have en sund og ernæringsrig kost, den vil ha behov for dyrlægebesøg undervejs, især i den første tid. Man kan dog aldrig vide sig sikker, og din hund kan komme ud for situationer hele livet som kræver et dyrlægetilsyn. En god ide er at tegne en sundhedsforsikring udover den alm. lovpligtige. Du og din hund har også behov for at gå til forskellig former for hundetræning som er med til at give dig de rigtige redskaber til positiv træning af din hund.

  • den første tid?
    kender du til hvalpens vigtige socialisering, miljøtræning i den første tid? og har du/I gjort dig tanker omkring hundens “opdragelse” træning?

den sekundære prægningsperiode indtræffer når hvalpen er mellem 7-12 uger gammel. Hvalpens hjerne er nu så veludviklet for egentlig indlæring, og alle oplevelser lagres som varige erindringer. I denne periode og frem til den 16 leveuge er det derfor ekstra vigtig med socialisering med andre hunde, mennesker samt evt. andre dyrearter. Miljøtræning er også et ekstremt vigtigt element som mange springer let hen over. Skulle hunden mangle disse vigtige grundelementer kan det aldrig gøres ugjort!

  • alene-hjemme?
    vidste du, at et af de største problemer mange hunde udvikler er seperationsangst (alene-hjemme problemer)?

når man får en hund hjem (om det så er en hvalp eller omplaceringshund), er det meget vigtigt at man har taget ferie fra sit arbejde. En god fingerregel er – jo længere jo bedre! Hunden er meget sårbar efter at være blevet taget væk fra vante omgivelser og lider i forvejen et afsavn fra mor/søskende eller anden familie. Hunden skal have tid til omstillingen og langsomt trænes i små trin i at være alene-hjemme. En periode mellem 3-4 uger vil være det mest optimale.

Der er mange ting at have med i sine overvejelser inden man tager den endelige beslutning om at anskaffe sig en hund. Alt for mange hunde bliver aflivet og omplaceret grundet vores manglende viden og indsigt. Der kan også opstå situationer i ens liv som gør at man desværre må skille sig af med sin bedste ven uden at ville det, dem kan vi ikke forebygge. Dog kan vi bestræbe os på at være på forkant med mange af de fleste årsager som give os alvorlige adfærdsproblemer med evt. omplacering eller aflivning til følge.

Har du tjek på listen? for så er jeg sikker på at Vi skal have hund!

god fornøjelse 🙂

Læs artiklen på ekstrabladet.dk

Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes på anden vis uden forhåndstilladelse af forfatteren. Den er beskyttet af Lov om Ophavsret.
Du er dog velkommen at linke til artiklen.

Copyright DogWise v/Betina Sabinsky 2011

 

 

target og dyrlægebesøg

Hvordan hænger det sammen? det gør det heller ikke, og dog – det kan det gøre, og det er bestemt en god idé.

hvad er en target?
En target er en grundfærdighed hvorpå hunden (eller hvilket som helst dyr) har lært at puffe med snuden eller træde med poterne på et bestemt objekt. Det kan eks. være en targetstick (som I måske har set ved træning af zoologiske dyr i dyreparker) hvor hunden puffer med snuden på spidsen (oftest er der en lille bold i enden) af targetsticken. Det kan være håndtarget hvor hunden puffer med snuden eller lægger poten i håndfladen, at træde på en musemåtte (eller andet) med poterne. Der er flere former for targets, disse er rigtige nyttige grundfærdigheder som kan overføres til mange lydighedsøvelser eller mere avanceret øvelser. Targets bruger man som “overførsler” til andre øvelser.

hvorfor hos dyrlægen?
Mine hunde er trænet i forskellige targets, og især med min yngste (Sallie 3 år) har jeg gjort meget ud af dette. Vi har trænet frys på target, dvs. at hun skal holde pos. med snuden på min håndflad i x antal tid.

Sallie er ikke særlig tryg hos dyrlægen og her bruger jeg vores target træning til at få hende til at tænke på noget andet. Som regel plejer hun at gemme sig under stolene som står inde i konsultationen hos min dyrlæge og er ikke til at drive ud. Her bruger jeg min håndtarget, hun ved hun skal puffe i min hånd i x antal tid. Dog nedsætter jeg mit kriterie i disse omgivelser og efterhånden så viser hun mere og mere fokus så jeg kan øge kriterierne igen. Min targettræning trækker hende mere og mere ud fra hendes skjul, og derved får jeg langsomt vendt hendes frygt til fokus på vores træning og på noget som hun kender (kontrol).

Derved har jeg opnået 3 vigtige ting, for det første undgår jeg at få hende ud fra hendes gemmested med tvang (som vil øge frygt), men øger i stedet hendes selvstændige aktive deltagende. For det andet undgår jeg også at lokke hende ud med godbidder (som er med til at forstærke angsten og mistroen til mig). For det tredje får jeg trænet denne grundfærdighed i miljøer hvor hun ofte vil gå ind i sin angst og være umulig at komme i kontakt med. Det er yderst vigtigt af få trænet alle grundfærdigheder/øvelser i forskellige miljøer så de ikke kun fungerer bestemte steder.

Sallie har helt fra hvalp været vanskelig at træne i forskellige miljøer da hun ofte bliver usikker, vi har dog gjort store fremskridt undervejs, og sidst her hos selve dyrlægen – det er stort!

Så targets og dyrlægebesøg – ja, hvorfor ikke 🙂

 

Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes på anden vis uden forhåndstilladelse af forfatteren. Den er beskyttet af Lov om Ophavsret.
Du er dog velkommen at linke til artiklen.

Copyright DogWise v/Betina Sabinsky 2011