Tag-arkiv: dyrefondet

Bør du lade hundene selv finde ud af det?

Denne myte er så ødelæggende for din hunds tillid til dig og dens fremtidige sprogbrug at du hurtigt kan ende 1966254_10202620542907174_1915207371_omed at få en hund som bliver angst reaktiv, bølle eller skrapsaks.

Myte 2
“lad hundene selv finde ud af det. Det er sådan de finder ud af hvem der er alpha eller overhund”


Denne sætning, eller det der ligner, møder vi ofte som hundejere. Faktisk så ofte så det er gået hen at blive noget man tror fuldt og fast på, at sådan er det! Denne myte kan have ødelæggende konsekvenser for din hund, og for din hunds tillid til dig.

Sætningen begrundes altid med at hunde er et flokdyr og deres flokstruktur er hierakisk, så det ligger i deres natur at “sætte hinanden på plads”. Intet kunne være mere forkert! Det vil være detsamme som at sige at børn selv skal finde ud af det når der opstår konflikter. At konflikterne skal løses med en vrissen, slag og med direkte overgreb til følge. Det er jo netop det som vi prøver at lære at vores børn ikke skal. Vi ønsker børn som er sociale, venlige og udviser empati med andre. Så hvorfor tænker vi så anderledes når det gælder vores hunde?

Videnskaben siger at hundes flokstruktur ikke er hierakisk opbygget, det er en familiestruktur på lige fod med menneskers. Hundefamilien er kærlige, venlige og empatiske overfor hinanden. Vi lærer faktisk vores hunde det stik modsatte ved at mene at de selv skal finde ud af det.

Hunde skal socialiseres, og socialisering foregår hele hundens liv. Den vigtigeste socialisering ligger i  selve hvalpe og unghundeperioden, det er her grundlaget for deres fremtidige sociale færdigheder dannes. Men sociale færdigheder finpudses og finjusteres igennem hele hundens liv, på samme måde som hos os mennesker.

Det er vigtigt at du kender din hund og forstår dens individuelle behov. Nogle hunde er selvsikre med masser af gå-på-mod, frygter intet, er glade for alt og alle, måske med en tendens til at være for voldsomme af bare glæde (den ekstroverte type). Nogle hunde er mere sensitive, har en tendens til mere frygt, og bryder sig ikke om for voldsom omgang med andre hunde (den introverte type). Begge disse 2, helt almindelige hundetyper, kan nemt få ødelagt deres muligheder for udvikling til en venlig og balanceret kommunikation.

Den ekstroverte fordi, dens voldsomhed er alt for anmasende for de andre hunde. De andre hunde vil syntes den er irriterende og irettesætte den alt for kraftigt. Den introverte fordi, den egentlig ikke har lyst til alle hundetyper eller deres lyst for leg. Den vil blive nødt til på et tidspunkt at fortælle med store bogstaver “jeg har IKKE lyst”. Begge hundetyper vil nu have lært en vigtigt lektie som de vil bære med sig til næste hundemøde. Den ekstroverte vil få blandede følelser i møde med andre hunde. En blanding af både glæde og usikkerhed. Denne usikkerhed øger stressen ved hundemøder og gør voldsomheden endnu mere voldsom. Voldsomheden bliver udtrykt af ejeren som en “dominans” eller som “alpha-hund”. Den introverte vil højst sandsynligt reagere mere udfarende næste gang.

Sagt med andre ord vil den ekstroverte type har en tendens til at blive en “bølle” eller en “mobber”, og den introverte har mere en tendens til at blive en “skrapsaks”.

Hvor mange gange har vi ikke også hørt sætningen, “min hund er meget dominerende og sætter din på plads med detsamme, og så er det overstået”, eller “min hund kan godt være lidt skrap i det”. Ville vi også sige det samme når vi møder andre forældre omkring vores børn? “Mit barn kan godt være meget dominerende, og sætter dit barn på plads med det samme”. Tænker du nu, jamen en hund og et barn er jo ikke detsamme? Du har helt ret, mennesker og dyr er ikke den samme art, men vi er begge pattedyr, føler og lærer på nøjagtig den samme måde indenfor læringspsykologiens alle konsekvenser.

Men skal alle hunde ikke kunne omgås hinanden? De skal da kunne lære at sige fra?
Hunde har det på samme måde som mennesker, de kan ikke lide alle hunde. Det vi ønsker at lære vores hunde er, at de hunde som de ikke ønsker at have noget med at gøre, dem undgår man. Men mange hundeejere har ikke en chance for at vælge fra eller til. Denne myte kan gøre det umuligt for dig som hundeejere i at respektere din egen hunds behov. Ved at være afvisende og ignorere den anden hund, fortæller din hund at den ikke ønsker kontakt – dette er sund kommunikation. På samme måde ignorerer vi også bestemte mennesker eller typer vi ikke ønsker kontakt eller samvær med.

Denne myte gør det næsten umuligt for os og vores hunde i selv at vælge, da rigtig mange går med deres hunde løse uden respekt eller forståelse for andre omkring sig.

“Bøllen” har nemlig behov for tid og selvkontrol til en rolig leg. “Skrapsaksen” har også behov for tid, men tid til at øge nysgerrighed og lyst til en eventuel leg.

Gode tips til god kommunikation i møder:

  • gå gerne med din hund løs, men kald din hund til dig når du ser en anden hund.
  • spørg altid ejeren først om det er ok at de mødes.
  • stå først gerne på en behagelig afstand med jeres hunde i snor først for at se om hundene  ønsker hinandens samvær. Mange signaler fra hunden kan lettere ses når der er en god afstand, det giver mere ro på inden et hilse-møde.
  • undgå for mange hunde på én gang (med mindre de kender hinanden godt og fungerer sammen), det er svært både for dig og din hund at overskue alle hunde og deres signaler. Det øger stress og giver dårlig kommunikation.
  • stop altid mens legen er god eller hold pauser undervejs hvor I begge tager hundene i snor. Det øger din hunds ro i legen og giver den bedre mulighed for at aflæse den anden hunds signaler i legen.

Venlig kommunikation er nemt for hunde at lære, hvis vi følger disse få og enkle tips.
Ha et behageligt og venligt hundemøde 🙂

Kontakt altid en prof. adfærdsbehandler for årsagsbehandling og positiv træning af din hund.

Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes på anden vis uden forhåndstilladelse af forfatteren. Den er beskyttet af Lov om Ophavsret.
Du er dog velkommen at linke til artiklen.

Læs artiklen på Dyrefondet her

Copyright DogWise v/Betina Sabinsky 2015

De værste myter om hundeopdragelse

I samarbejde med Dyrefondet er jeg i gang med at få aflivet de værste myter om hunde, adfærd og opdragelse. Det er ikke nemt, for der er en masse myter IMG_1296som sidder så indgroet i os at vi ikke engang tænker over hvad vi gør. Myterne er med til at skabe flere konflikter, øge angst/frygt og derved også aggressivitet. Myterne ødelægger vores mulighed for en positiv relation og skaber unødvendig stress hos både dig og din hund.

Følg med i Dyrfondets blad eller på deres hjemmeside www.dyrefondet.dk bladet udkommer seks gange om året.
I forvejen har jeg fået aflivet seks af de værste myter og jeg er i skrivende stund i gang med den syvende. Myteaflivningen har vakt stor opsigt på sociale medier og sidste myte blev læst af 150.000, har du ikke læst dem, så fortvivl ikke, du får dem også her 🙂

Myte 1
En flok er hierarkisk opbygget, og derfor skal du hele tiden være dominant og vise, at du er lederen, eller?

Dette er en af de myter som har været mest ødelæggende for hund-menneske relationen igennem tiderne. Denne myte har igangsat en lavine af sub-myter og skabt et næsten kronisk lederskabs- eller Alfa-syndrom!

Når vi googler emnet hundeadfærd, møder vores nabo (som har haft hund i 20 år) eller besøger den lokale dyrlæge, vil dette emne altid blive bragt på banen. 80% af alle de svar vi får når vi henvender os til andre omkring problemer med hundens adfærd, får vi af vide at årsagen skal findes i vores dårlige lederskab. Der er enda skrevet utallige bøger omkring dette emne og den dag idag er der stadig hundetrænere som fastholder dette i deres træningsform og rådgivning.

Du har sikkert hørt mange sige:
* en flokleder spiser altid først
* din hund må ikke gå foran dig, så vil den overtage magten
* din hund må ikke sidde på dig, det betyder at den vil være Alfa
* du må ikke hilse på din hund når du kommer hjem, det gør en flokleder aldrig for at vise sin status
* du hund må aldrig selv tage initiativ, for så vil den bare have mere magt

Der er utallige og mange værre eksempler på disse sub-myter som alle stammer fra uddaterede studier om social rangorden og hierarkisk flokstruktur.

Får du problemer med din hunds adfærd, kan du nemt få det abstrakte svar;  du er ikke en “Alfa”, du udviser et dårligt lederskab og er ikke dominant nok.

Selve dominans-princippet som en social rangorden blev først påvist af den norske dyrepsykolog T. Schjelderup-Ebbe (1894-1976) hos høns, hvor de individer der står højest i hakkeorden, hakker på dem på de lavere trin. Under 30-, 40- og 50-erne publiceredes mængder af tidsskrifter fra forskellige etologer der understøttede denne påstand. Men allerede i starten af 60-erne blev der sat kraftigt spørgsmålstegn ved disse studier. Man havde nemlig glemt den allervigtigste faktor i disse studier – at de alle var foretaget på dyr i fangenskab!

Dominans er desværre ofte blevet associeret med begrebet lederskab, og dette har haft en katastrofal udvikling på hvordan vi “opdrager” eller opfører os overfor vores hunde, og stadig har den dag i dag.

I ordet “Alfa” ligger der en association med at skulle konkurrere, være den som altid bør vinde og bestemme. Dog viser studierne igennem de sidste 40 år at ulve opnår den position de har i deres flok ganske simpelt ved at parre sig og få hvalpe. Dette er deres flok. Med andre ord så fungerer deres sociale strukturer på lige fod med vores egne. Vi finder en partner, forplanter os og får børn. Børn som vi er forældre for, denne forældrerolle i sig selv gør os naturligt til “familie-overhoved”.

Allerede i 1963 skrev den amerikanske etolog Thelma Rowell en videnskabelig artikel hvor hun fandt meget få tegn på at vildtlevende rhesus-aber havde nogle former for rangordnings-system. Hun sammenlignende de fritlevende aber med aber i dyreparker og kunne konstatere at fangenskab derimod førte til et veludviklet hierarki. Endvidere mente hun at det ikke var sådan at det var de dominante dyr der sørgede for at opretholde rangorden, men de subdominante (laverestående individer). Det gjorde de ved at aktivt undgå at konfronteres med de dominante dyr. Dette beskrev hun som et sygdomssymptom, et tegn på at flokken ikke lever i naturlig harmoni. Denne tilstand hos de subdominante dyr resulterede bl.a i langvarig stress, mavesår og binyreforstørrelser.

En ulveflok i dens naturlige omgivelser og i frihed er ikke hierarkisk opbygget, den er mobil og fungerer som en helt almindelige familie. Hvor de voksne individer fordeler aktiviteterne i gruppen, og hvor mor-ulv har mere at sige omkring ulveunge-pleje og forsvar af de små, og hvor far-ulv har mere at sige i forhold til mad, proviantering og den opgave der ligger i at finde maden. Men alle har noget at sige, alle individer har deres ansvarsområde eller poster.

Hvad betyder alt dette i relationen mellem dig og din hund?

Vi skal revurdere den rolle vi har og fokusere mere på et gensidigt samarbejde. Vi vil i kraft af vores position, naturligt have den mest ansvarsfulde rolle. Vi har derfor behov for at finde nogle nye termer som bygger på tillid og respekt. For at din hund kan trives er det vigtigt at den er med i en dynamisk og mobil flok. Det er ikke anderledes som for dig og mig. Vi har alle behov for at føle at vi er med til noget og har et ansvarsområde.

* Det har ingen betydning om du spiser før eller efter din hund. Men hunde er sociale væsener og vil meget gerne spise når du spiser. Dog kan det være bekvemt for os at tilberede hundens mad før eller efter vores eget måltid. Det påvirker dog hverken positivt eller negativt på den sociale struktur.

* Det er et tegn på tillid og samhørighed at din hund vil sætte sig ved eller på dig. Hunde er som os sociale væsener der kan lide at være tæt og i berøring.

* Det er frustrerende og skaber stress at ikke blive hilst på når du kommer hjem. Videnskabelige undersøgelser viser at frustrationen og stress øges hos
hunde når vi undgår at hilse på dem ved hjemkomst.

* Hvis din din hund aldrig må tage initiativet til noget, så vil den få dårlig selvtillid og det øger stress samt adfærdsproblemer.

* Det har ingen betydning om din hund går bagved eller foran dig på gåturen. Så længe I går i harmoni og nyder gåturen. Hvis din hund trækker i linen, kan nemt kan afhjælpes med positive træningsmetoder.

Det der betyder noget i jeres relation, er at du og din hund har et godt samarbejde, at din hund har tillid til dig, føler glæde og at I trives i hinandens selskab. De ting du ønsker at lære din hund kan du træne selv eller få hjælp til af hundetrænere og adfærdsbehandlere der arbejder med positive træningsmetoder.

Kontakt altid en prof. adfærdsbehandler for årsagsbehandling og positiv træning af din hund.

Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes på anden vis uden forhåndstilladelse af forfatteren. Den er beskyttet af Lov om Ophavsret.
Du er dog velkommen at linke til artiklen.

Læs artiklen på Dyrefondet her

Copyright DogWise v/Betina Sabinsky 2015

Kilder:
Den store danske – T. Schjelderup-Ebbe (1894-1976)
L. David Meech, biolog og ulveforsker –  Alpha Status, Dominance, and division of Labor in Wolf Packs
Per Jensen Proffessor i etologi – den missforståede dominans
Therese Rehn – Dogs’ endocrine and behavioural responses at reunion are affected by how the human initiates contact. Physiology & Behavior, 124: 45-53.
Thelma Rowell – The social behaviour of monkeys 1974