julehilsen fra ødegården

Jul i Småland (Sverige), denne gang uden sne og frost, men med stormen Dagmar som har hærget i både Sverige og Norge med fuld kraft.

Vi har været heldige her på ødegården med 1 væltet skraldespand og 4 timers strømafbrydelse. Stormen er aftagende og igår var der helt vindstille i et par timer inden blæsten atter fik liv.

Vi har haft en dejlig dejlig jul på ødegården sammen med gode venner og svigermor. Nu nyder vi stilheden foran pejsen og den svenske natur. Jeg savner den svenske natur, og især den Smålandske. Meget af min barndom var jeg sommerbarn i Småland ude på landet hos private familier på landet. Der boede jeg en hel sommerperiode på 3 måneder i træk, og jeg kom tilbage år efter år. Saulire og Sallie ELSKER også bare den svenske natur og især de dejlige dufte af VILDT 🙂

Vi har vildsvin gående lige op og ned af vore baghave (indhegnet), og Sallie især, syntes det er det mest fantastiske sted at være. Vi ser dem ikke så tit, men vi hører dem om aftenen når det er mørkt. Elge har vi set 2 gange, men har ikke været yderligere beriget af synet….

Saulire kan gå løs i de svenske skove, ham kan jeg kalde tilbage selv i jagt efter et rådyr eller andet dyr. Sallie er blevet dygtig, men kan ikke være 99 % sikker endnu, så når vi går tur i skovene er hun i en lang sporline på 12 mtr. som bare følger hende på jorden. Her går jeg altid og øver indkald med hende, men kan hurtigt træde på linen hvis hun skulle få andre tanker. Det er vigtigt at hun får frihed, selv om det er kontrolleret.

Samtidigt med at jeg stadig kan stoppe hende hvis det er nødvendigt. Hun må helst ikke få succes med at løbe efter noget, det bliver til en “dårlig vane”, og som giver hende en lykkefølelse (jagt). Udover er det vigtigt for mig at vi aldrig får konflikter sammen, og det vil man jo få hvis man skal råbe efter sin hund som spæner efter noget. Derudover er det selvfølgelig også respektløst ovf. det vilde dyr som jo bliver udsat for stress. Sallie er blevet rigtig dygtig og kan gå løs flere steder, og som regel går hun ikke mere end 10 mtr. væk.

Saulire var også i lang line i starten af vores besøg i de svenske urskove, idag kan han faktisk stå og kigge på rådyr, men vælger mig og mine fantastiske andeguffer.

Måske er det kun andegufferne 🙂 Rigtig glædelig bagjul herfra os alle i det svenske…

 

del med dine venner...
  • Facebook
  • Twitter
  • Google Bookmarks
  • RSS
  • LinkedIn

2 tanker om "julehilsen fra ødegården"

  1. Mette

    Øj, hvor er jeg misundelig…….. Ud og gå en laaang skøn tur og så hjem foran pejsen med et par trætte og veltilpasse hunde. DET er livet 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *