BAT Træning


Et nyt kursus har set dagens lys!

Dette helt unikke kursus henvender sig til dig der har en hund som reagerer reaktiv (aggressivt) mod andre hunde, cykler, joggere eller biler. Årsagen til din hunds adfærd bunder i en dybereliggende angst, frygt eller usikkerhed.

Reaktiv adfærd er som regel forårsaget af ingen til dårlig prægning og socialisering, chock eller trauma fra overfald eller for voldsom leg med andre hunde, og/eller manglende muligheder i selv at vælge fra, samt eventuelle konflikter med ejeren i selve situationerne.

Med BAT-træning bliver du ekspert i at give din hund et valg – et andet valg – et godt valg! Et godt valg med en venlig adfærd i stedet for den fremadbrusende, gøende og reaktive (aggressive) adfærd. BAT er en metode der hjælper hunde med reaktiv adfærd ved at lære dem hvordan de selv kan håndtere sociale- og miljømæssige press på en venligere måde ved hjælp af deres helt eget sprog. BAT lærer dem hvordan de stadigvæk kan opnå den funktionelle belønning (eks. afstand til det “farlige”) som jo var den oprindelige hensigt med lige den reaktive adfærd. Hunden vil blive styrket i at lære at de faktisk kan træffe et valg og lære at håndtere situationen på en bedre måde, samtidigt med at ejeren forstår og respekterer disse valg. BAT øger selvtillid og din hunds sociale færdigheder samt styrker/genopbygger tilliden mellem dig og din hund. BAT kan bruges til alle typer af adfærd som man ønsker at arbejde med, dette kursus fokuserer dog udelukkende på reaktiv adfærd.

Med andre ord, er BAT en hunde- & brugervenlig metode der styrker hunden til at takle sine udfordringer og reagere mere positivt på og i sine omgivelser. Hunden får øget selvtillid, opnår ro og genvinder tryghed og kontrol gennem fredelig kommunikation. BAT bruger funktionelle og bonusbelønninger, kombineret med klikkertræning og systematisk desensibilisering. Der bruges ingen korrektioner eller irettesættende metoder (positiv straf eller negativ forstærkning).

Læs mere om kurset på hjemmesiden her!

del med dine venner...
  • Facebook
  • Twitter
  • Google Bookmarks
  • RSS
  • LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *